Generelt kan man sætte en kalender op for, hvad der kan fiskes i de enkelte måneder. Dog med forbehold for vejr og vind og evt. ændrede temp, som kan forme det enkelte år/sæson.

Jan, feb, marts byder normalt på torsk. Vi har valgt at stoppe med”bule”fiskeriet… Dette er en speciel form for jagt på de meget store rognfyldte torsk.. Da man taler om at torsken er i fare for at blive udryddet, er vi af den opfattelse, at de skal have fred til at forøge bestanden..

Dermed ikke sagt at vi ikke fanger både store og rogntorsk, det kan man ikke selv bestemme, men vi får dem mens de bevæger sig rundt mellem sild eller på anden måde naturligt rundt i vandet og indtager føde.

Når de skal gyde rognen, samler de sig i “buler” og så kan man overrumple dem ved at stoppe lige oven på “bulen” af fisk, og sende grejet lige ned i flokken.. hvor store fisk som regel bliver fejlkroget. Fik fiskene lov at leve måske en time længere havde de produceret mange tusinde små nye torsk.

Der er som sådan ret så mange torsk i sundet, og vi fanger da også mange i de tre vintermåneder, kombineret med sild.

Til driv-fiskeriet kan anbefales. Lettere grej og forfang “silde eller torske forfang, alt efter behag”. Pirke mellem ca. 100-400 gr. Både kastestænger/pirkestænger kan anvendes. (dette fiskeri er allround stort set hele året rundt). I januar/februar/marts kan der i perioder være særdeles store torsk i vandet, som kræver lidt kraftigere grej,( pirkegrej,m.min.0,50 line og pirke fra 100-400 gr.)

P.S. Rederiets skibe dyrker ikke bulefiskeri.

Driv-fiskeriet: Lettere grej og forfang “torske forfang, der kan selvfølgelig også fiskes efter sild, men der plejer ikke at være så mange”. Pirke mellem ca. 100-400g. EVT: agnfiskeri efter torsk.

P.S. Rederiets både dyrker ikke bulefiskeri.

Driv-fiskeriet: Lettere grej og forfang “torske forfang, der kan selvfølgelig også fiskes efter sild, men der plejer ikke at være så mange”. Pirke mellem ca. 100-400g. “HUSK ALTID OGSÅ KASTEGREJ” der er dage hvor den eneste måde at fange noget på er ved at lægge sig til at drive. prøv medefiskeri med sild eller andet madding.

P.S. Rederiets både dyrker ikke bulefiskeri.

April, maj er i fladfiskenes og småtorskenes tegn.. Lavt vand, let grej, hyggeligt fiskeri, som regel i godt forårsvejr.. Sidst i april og i maj dukker hornfisken også op. Udpræget kaste/pirkefiskeri med let grej og ophængere. 50-200 gr.

Sildene forsvinder.

Sidst i april dukker hornfisken op, og den fiskes bedst med kastestænger, et par ophængere eller et makrelforfang med 2-3 kroge. (der kan jo kastes i begge sider af skibet).

Stadig kastefiskeri eller fiskeri med let pirkegrej.

Juni, juli masser af torsk på det lave vand…(husk køletasker eller lignd.) Masser af fladfisk, og makrellen dukker op, som regel bedst efter frisk vest og nordlig vind, så trykkes de ned fra kattegat. Kaste og pirkefiskeri med let grej, små pirke og ophængere.

Kaste og pirkefiskeri med let grej, små pirke og ophængere. På langturene er det en god ide at medbringe lidt af hvert.

Kaste og pirkefiskeri med let grej, små pirke og ophængere. Det en også mulighed for at fange makreller og hornfisk på flåd i sundet.

Oktober,nov…. Sild , sild og atter sild..(enkelte torsk) det er nu “høstsilden” skal fanges for at kunne nå at være klar til julefrokosten..(læs længere nede hvordan du laver dine egne krydder/saltsild) Kaste og pirkefiskeri med lettere grej, små pirke og ophængere. Det en også mulighed for at fange makreller og hornfisk på flåd i sundet.

Kaste og pirkefiskeri med lidt kraftigt grej. Mange af torskene hugger på de sild der sidder på forfanget, derfor kan anbefales lidt kraftigere silde eller makrel forfang, da disse kan holde til en torsk.

Kaste eller pirkegrej “alt efter smag og behag” og pirke som passer her til samt silde eller makrel forfang.

Dec… Stadig sild, men bedre blandet med torsk. Kaste eller pirkegrej “alt efter smag og behag” og pirke som passer her til samt silde eller makrel forfang.

Husk denne kalender er kun en rettesnor..

Vi har et motto der siger: hvis du kommer med det vejr og vind vi skal bruge, skal vi nok give dig de fisk du skal bruge..

Rigtig god tur.

Fisken fanges og sorteres… store rognsild er bedst, (når en sild smider sin rogn ryger ca. det halve af dens fedtindhold også..) Og så bliver den mager. Det er ikke helt så godt når den skal trække lage.

Silden skylles ombord (der er ikke noget der stopper en vask som sildeskæl) Man behøver ikke rense fisken, som sådan.. Jo mere der er til at danne lage jo bedre. Dog bruger mange at tage hovedet af og så hive en del af mave/tarm med ud, hvis man har spand m.m. med ud, så kan man lave det hele ombord. Ellers når man kommer hjem, så skal man salte silden.

Man strør et lag salt i bunden af et kar eller en spand, ca. en cm, og så stiller man sildene på række, med ryggen nedad… Strør et lag mere og næste række sild ovenpå den første række… Indtil spanden er fuld (eller man ikke har flere sild!!!) Herefter lægges et pres, evt. en tallerken og en tung ting ovenpå.(1-2 kg.) Så stilles spanden koldt og mørkt et par dage, herefter checker man om de har trukket lage..ved at lette låget og trykke på tallerkenen, så skal der pible lage op fra neden. Er lagen kommet over, skal silden bare stilles tilbage i sit kolde og mørke element en måned eller to.. Så er de klar til at tage op, filettere og fjerne skin m.m. En salt sild skal vandes ud og lægges i en hjemmelavet lage et par dage, inden den spises..HUSK at det er silden selv, der skal danne lagen, og at der ikke må hældes vand i, for at fylde op. Mangler der en smule lage, kan der blandes en lage af 1 ltr. vand (der har været kogt og er kold), og 200 gr. alm. salt, og denne lage iblandes den eksisterende. Diverse marinader til salt og kryddersild, findes i koge og mad opskriftsbøger, og kan udvikles efter egen smag.

Stor set samme fremgangsmåde som ved spegesild. Dog skal man bruge 2/3 salt og 1/3 brun farin, samt en blanding af krydderier. Disse kan man selv blande eller købe færdige hos en fiskehandler eller i Matas. Dette blandes og strøes mellem sildene.( som ved saltsilden) Kryddersild er lidt hurtigere færdige (pga sukkeret) og kan for den sags skyld spises uden udvanding, og lige op af spanden. Skulle silden ikke trække nok lage (så den dækker alle sildene efter ca. et par dage) så kasser det øverste lag, så der kun er sild i spanden, der er dækket af lage. Så længe silden står mørkt og køligt (under 5 grader), bliver den kun bedre af at stå og trække smag. Gerne et helt år. PS. LÆG MÆRKE TIL OM SILDENE UNDER LAGRINGEN, FORANDRER UDSEENDE OG LUGT, (kan ikke tåle temperatursvingninger) i så tilfælde kasseres det hele, og en ny portion må sættes igang.